• AKTUELT
  • EMNER
  • PARTNERSKABER
  • OM KLIMA OG ENERGI
  • KONTAKT

Velkommen til KLIMA & ENERGI
Syddjurs KOMMUNE





Fremtidens vejr bliver vildere, varmere og vådere. Derfor skal vi i Syddjurs lave en række indsatser for at leve op til kommunens klimamål.



Vi skal måle og dokumentere. Vi skal nedsætte energiforbruget helt generelt. Vi skal arbejde med klimatilpasning. Vi skal nedsætte mængden af drivhusgasser fra landbruget. Vi skal samarbejde. Vi skal inddrage.

Vi skal kort sagt arbejde ihærdigt med at opfylde de klimamål, byrådet har vedtaget.



KLIMA OG ENERGI SYDDJURS



"For at nå vores klimamål, så skal vi hele vejen rundt.
Derfor skal vi sætte ind i forhold til energiforbrug, energiproduktion, klimatilpasning, grønne indkøb og arbejde for bæredygtige løsninger i alle led.
Vi skal også gøre mager landbrugsjord til natur, så der udledes færre drivhusgasser.
For fremtidens skyld skal vi måle og dokumentere, så vi sikrer, at vi hele tiden bliver klogere."



visionen for klima og energi i syddjurs kommune





Syddjurs skal fortsat være et attraktivt sted at bo, arbejde og leve. Hvor vandet ikke er en trussel, men et aktiv. Hvor udsigt, natur og ren luft er rammen om et rekreativt og sundt liv. Hvor vi i fællesskab har fundet løsninger, som er rentable og holdbare. Her skal vækst og grøn omstilling være bæredygtig og i balance.


Byrådet har vedtaget en Klimahandlingsplan 2021-2024.



Vi gør det sammen....





Hvis det skal lykkes at nå målene i Klimahandlingsplanen, så skal vi gøre det sammen med borgerne og erhvervslivet i kommunen. Desuden skal vi samarbejde med nabokommuner, region, stat samt en lang række forskellige samarbejdspartnere - fra interesseorganisationer til forsyningsvirksomheder og andre potentielle samarbejdspartnere.

Vi ønsker at samarbejde, inddrage og deltage i partnerskaber for at nå kommunens ambitiøse mål om at være 100% CO2-neutrale i 2050.



vi har særligt fokus på:



AT MÅLE EFFEKTER + DOKUMENTERE INDSATSER





Vi skal vide, om de indsatser, vi sætter i søen, virker. Derfor skal vi måle og dokumentere alle de indsatser, hvor det giver mening.

Grundpillen i Syddjurs Kommunes klimaindsats er vores energi- og klimaregnskab. Det viser kommunens samlede forbrug af energi, og hvor meget CO2 vi udleder.


LÆS MERE OM EFFEKTMÅLING OG DOKUMENTATION

KLIMATILPASNING





Klimatilpasning dækker over flere forskellige emner fra kommunens håndtering af vand og ekstreme nedbørsmængder til borgernes egne klimaindsatser. Klimatilpasning er i høj grad også et spørgsmål om planlægning, så vi bedre tilpasser os fremtidens klima.


FIND FORSKELLIGE EMNER OM KLIMATILPASNING

NEDSÆTTE ENERGIFORBRUGET





Vi skal alle nedsætte energiforbruget. Kommunen har fokus på at energioptimere egne bygninger, produktion af energi og reducere energiforbruget i eget regi. Vi opfordrer borgerne til også at energioptimere bolig og evt. erhverv samt spare på energien, hvor det giver mening.


FIND FORSKELLIGE EMNER OM AT NEDSÆTTE ENERGIFORBRUGET

LANDBRUGET OG NATUREN





Landbruget står for omkring 22% af den samlede udledning af drivhusgasser, svarende til ca. 10 mio tons CO2.

Landbruget har derfor - ligesom andre erhverv og borgerne - et medansvar for klimaet. Landbruget kan særligt bidrage i forhold til at indgå aftaler om lavbundsjorde, som er landbrugsjord uden væsentlig udbytte.



LÆS MERE OM EMNER, DER INVOLVERER LANDBRUGET

NY LOKAL KLIMAAFTALE



Aftale med landbruget



​Syddjurs Kommune har i oktober 2021 indgået en lokal Klimapartnerskabsaftale med Djursland Landboforening.

Aftale er gældende for 2021-2022. Formålet er at fx at lave modeller for jordfordeling, samarbejde om udtagning af lavbundsjorde samt nedsætte landbrugets energiforbrug.


Læs om aftalen

hverdagsklima



Alle kan bidrage



Rigtig mange borgere vil gerne give en hjælpende hånd til klimaet. Der er en række tiltag, vi selv kan gøre - fra energibesparelser og lavere forbrug til at lave vildenge istedet for nyslåede græsplæner.

Her finder du et lille overblik over tiltag, du kan lave i din hverdag.


Link til overblik over tiltag

Grøn omstilling



Indsatser i Syddjurs Kommunes drift



​Indsatsen for klima, bæredygtighed og biodiversitet foregår på tværs af de kommunale fagområder.

Det sker bl.a. i omstilling af kommunens bilflåde, at nye skoler skal bygges bæredygtigt og biodiversitet skal fremmes på kommunale arealer.


Mere om indsatserne i Syddjurs Kommune

Vi laver klima sammen med borgerne, og er samtidig i partnerskab med bl..a. :



Vi er Klimakommune og samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening.



Vi samarbejder med Djurslands Landboforening i forhold til jordfordeling, lavbundsprojekter og god natur generelt.



Vand hører sammen med klima. Begge fagområder hører til i Afd. Miljø & Klima, Teknik og Miljø, Syddjurs Kommune.



Kontakt os gerne



Du er velkommen til at sende dine idéer, kommentarer og spørgsmål til Syddjurs Kommunes klimakoordinator. Han vil læse alle mails. Hav tålmodighed med svaret, da der er nok at se til som klimakoordinator.


Kontakt KLImakoordinatoren

Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Syddjurs Kommune
Danmark




Webdesign Kapkap.dk